Kurt Westergaard
Kurt Westergaard tegninger og unikke værker til salg
Kurt Westergaard var en af Danmarks mest kendte karikaturtegnere, der gennem en menneskealder tegnede for Jyllands-Posten. Han blev verdensberømt i 2005 for at have tegnet en af de 12 Muhammed-tegninger, der forestiller profeten med en bombe i turbanen - en tegning, der startede en global debat om ytringsfrihed.
Efter sin tid på avisen fortsatte han sit virke som fri kunstner, og hans streg er i dag stærkt efterspurgt.
Galleri Art Expo var vært for flere ferniseringer med Kurt Westergaard i hans sidste leveår. Efter hans død i 2021 indgik vi en aftale med hans enke, Gitte, om at formidle salget af hans originale værker og kronikker. De bliver sat til salg løbende her på siden.
Historien bag Kurt Westergaard og Muhammed tegningerne
Kurt Westergaard er kendt for sin skarpe streg og sin evne til at spidde samtiden med humor og alvor. Hans værker er ikke bare kunst; de er en del af Danmarks kulturhistorie. Når du køber en original Kurt Westergaard tegning hos Galleri Art Expo, får du et unikt stykke historie med hjem.
Kurt Westergaard, Muhammed tegningerne og ytringsfrihed
Det er umuligt at tale om kunstneren uden at nævne Muhammed tegningerne. Den verdensberømte tegning af "Muhammed med bomben" blev et symbol på ytringsfrihedskrisen og gjorde Kurt Westergaard til et ikon verden over.
Selvom selve originalen af den specifikke Muhammed-tegning ikke er til salg (den tilhører historien), så bærer mange af hans andre tegninger præg af den samme kunstneriske nerve. Mange samlere søger specifikt efter Kurt Westergaard tegninger fra denne periode, da de repræsenterer et vigtigt kapitel i kampen for det frie ord.
Køb Kurt Westergaard tegninger: Akvarel, Tusch og Kronikker
Hos Galleri Art Expo har vi et af landets største udvalg af Kurt Westergaard tegninger til salg. Vi har opdelt værkerne i tre kategorier:
- Akvareller (De eksklusive): Disse farverige værker er malet med akvarel på papir. Mange af disse Kurt Westergaard malerier og tegninger blev skabt specifikt til ferniseringer i vores galleri.
- Tusch-tegninger (Rejseskitserne): Sorte tuschtegninger fra Kurts mange skitseblokke. Han havde altid en blok med sig på rejser – fra Vietnam til New York. Her fangede han øjeblikket med sin karakteristiske streg.
- Originale kronikker (De prisvenlige): Dette er de originale tegninger, der har været bragt i Jyllands-Posten som illustrationer til kronikker. Kurt Westergaard ønskede, at alle skulle have råd til at eje et stykke af hans kunst. Derfor sælges disse indrammede originaler til en meget lav pris.
Indramning og ægthed af værkerne
Alle Kurt Westergaard tegninger, du køber hos os, er professionelt indrammet med syrefrit passepartout og kvalitetsramme. Vi garanterer ægtheden af alle værker, da de kommer direkte fra familiens egen samling.
Bemærk: Vi har ofte flere Kurt Westergaard tegninger til salg i galleriet, end du kan se her online. Du er altid velkommen til at besøge Galleri Art Expo i Hørning eller kontakte os, hvis du søger et specifikt værk fra den kendte tegner.
