Besøg os, kaffen er varm...
Hurtig lervering
14 dages fortrydelsesret

Susanne Rylander

Jeg finder inspiration til min kunst mange steder. Det kan være fra fotos, naturen, minder, særlige farvekombinationer og følelser. Ofte finder jeg ét særligt element, som jeg falder for og bygger derefter resten af motivet op omkring det. I mine junglemotiver kan det være et dyr eller en særlig blomst eller plante, og i de abstrakte motiver kan det være en farvekombination, som jeg finder spændende.

Selvom jeg er seriøs omkring min kunst, er den ikke min hovedbeskæftigelse. Jeg har en ph.d.-grad i hospitalsfysik og arbejder til dagligt i stråleterapien på Aalborg Sygehus. Kunsten er mit frirum fra den meget regelrette, naturvidenskabelige verden, og selvom kontrasten imellem de to verdener er stor, er de begge meget vigtige for mig.